Undgå at tage din vaskemaskine til reparation. Nedenfor er listet 7 gode råd til at få din vaskemaskine til at leve længere.
- Brug vaskeposer – put dine bh’er med bøjler i vaskeposer, da bøjlerne ellers kan risikere at sætte sig fast i tromlen og derved ødelægge hele vaskemaskinen.
- Rengør filteret jævnligt, så du ikke risikerer, at der står vand i vaskemaskinen fra forrige vaske, og den derfor ikke vil tage vand ind.
- Nedsæt centrifugeringshastigheden, da et lavere omdrejningstal vil reducere belastningen af maskinen.
- Tøm bukselommerne, så der ikke ryger mønter eller andet ud i maskinen, som ødelægger tromlen.
- Dosér vaskemidlet korrekt, så det ikke giver et overskydende lag af sæbe i maskinen, som kan ødelægge varmelegemet.
- Sørg for at vaskemaskinen står lige, da det ellers vil belaste maskinen, når den skal centrifugere og også slide på støddæmperne.
- Lad vær med at overfylde maskinen, da det også vil belaste den unødigt.
Andre gode årsager til at passe på din vaskemaskine
Foruden at du forlænger levetiden på din vaskemaskine og undgår at skulle tage den til reparation, så vil de ovenstående råd også være med til at sikre, at du får renere tøj. Det er en ren win-win!
Derudover er der også mange miljømæssige fordele ved, at du passer på dine vaskemaskine. Eksempelvis er overdreven brug af vaskemiddel heller ikke godt for miljøet.