Vigtigheden ved førstehjælpsudstyr

Førstehjælp er den hjælp som gives, før fagfolk er ankommet til skadesstedet og kan overtage behandlingen. Det er meget vigtigt, at man har adgang til førstehjælpsudstyr på arbejdspladsen, så man altid er klar til at hjælpe, hvad end det drejer sig om store eller små skader. Førstehjælpskassen kan med fordel placeres i eksempelvis receptionen, som er et nemt sted at komme til, samt at det er et sted, der oftest er centralt placeret på arbejdspladsen, og derfor er det også et naturligt sted at søge hen ved brug for hjælp.

Førstehjælpsudstyr enhver arbejdsplads bør have:

  • Plaster i forskellige størrelser, som kan anvendes til små skader.
  • Forbinding – eventuelt kompresbind til mere alvorlige sår.
  • Sårrens for at undgå unødig infektion i såret.
  • Værktøj (saks m.m.) – alt efter type af arbejdsplads er der behov for mere avanceret udstyr. Men saks er den mest essentielle til eksempelvis at klippe forbinding eller plaster.
  • Hjertestarter – ved akut hjertestop kan en hjertestarter redde liv. Derfor er den uhyre vigtig at have på alle arbejdspladser.
  • Smertestillende til at dulme både mindre og alvorlige pludselig opstået smerter.

Udvalget af førstehjælpsudstyr bør selvfølgelig også afspejle arbejdspladsens behov, hvis der er risici for ulykker af bestemt form, eksempelvis for medarbejdere der arbejder med ætsende væsker, som kan forurene øjnene, bør der være førstehjælpsudstyr såsom øjenskyllevæske.