Der kan være mange grund til, at man vælger at tale med en psykolog. Modgang og hændelser i livet, der er svære at gå med alene, eller som kan virke hæmmende på ens tilværelse er nogle af de ting, som en psykolog kan hjælpe med at bearbejde og håndtere. Titusindvis af danskere går årligt til psykolog, mens undersøgelser bl.a. viser, at næsten halvdelen af alle piger på 19 år har modtaget psykologhjælp på et tidspunkt i deres liv. På trods af de høje tal er det at gå til psykolog dog ofte forbundet med et vist tabu, da det måske kan være en anelse skamfuldt eller ubehageligt at skulle dele med andre. Det er der dog slet ingen grund til, da det at få hjælp er noget, som vi alle har eller får brug for i løbet af livet. Mentale problemer og/eller udfordringer kan dog være svære at tale om, hvilket muligvis er en af grundene til, at emnet er blevet en anelse tabubelagt. Man vil nødigt være til gene for andre eller måske virke svag, hvorfor man i stedet vælger at holde sine problemer for sig selv. Dette er dog et stort problem, som der ifølge psykologerne selv burde gøres op med, da der ingen skam er i, at man har brug for et terapeutisk forløb med en professionel.
Hvilke behandlinger findes der indenfor psykologien?
Der findes et væld af forskellige behandlingsformer, når det kommer til psykologi. Behandlingen af den enkelte tilpasset oftest efter, hvilken diagnose eller hvilket problem, som vedkommende har. Dette kan f.eks. være:
- Kognitiv terapi og samtale
- Systemisk terapi
- Interpersonel psykoterapi
- Mentaliseringsbaseret terapi
- Gruppeterapi
- Dynamisk terapi
- Og flere andre former…
Har du selv brug for hjælp eller kender nogen, som har, kan det være en god og forløsende idé at kontakte en psykolog.