Kunstige planter har nydt en stigende popularitet rundt om i de danske hjem, og det er ikke helt uden grund. De fås nemlig i mange typer, størrelser og farver i form af blomsterbuketter, gulvplanter, hængeplanter, vinduesplanter eller blot enkelte blomsterstilke – der er nærmest ingen grænser for, hvad man kan få.
Kunstige planter er så naturtro, at de synes virkelige
De grønne dekorationer er i dag ret så naturtro, grundet de materialer de produceres i. Det kan være ret svært at se forskel på levende og kunstige planter, og ofte kræver det, at man rører ved bladene eller blomsterne for at kunne mærke, om de er ægte eller ej. Af samme årsag er der flere, der vælger at få kunstige planter fremfor ægte.
Fordelene ved at vælge kunstige planter fremfor ægte
Hvis du ikke er helt overbevist om, hvorvidt kunstige planter er din kop te, så overvej lige følgende fordele:
- De er allergivenlige
- De skal ikke vandes
- Jorden eller potten skal ikke udskiftes
- De behøver ingen bestemte vækstforhold fx fugtige omgivelser eller direkte sol
- De visner eller rådner ikke
- De pynter så længe, du ønsker det
På mange måder er en kunstig plante den ideelle løsning til dig, der ikke nyder at passe og vande planter eller som er væk fra hjemmet af længerevarende perioder.
Pryd kontoret eller sommerhuset med kunstige planter
Udover de mange fordele ved kunstige planter er de også en oplagt dekoration til sommerhuse eller større kontorfælleskaber i virksomheder, hvor det ikke giver mening at have en masse planter, som kræver pleje. De tager sig også godt ud på badeværelset, hvor der ellers ikke altid er optimale vækstforhold for levende planter. Alt i alt er kunstige planter en alternativ metode til at bringe noget grønt ind i sit hjem eller på arbejdspladsen, uden at de kræver særlig meget vedligeholdelse.