Huskelisten til din fest!

Hvis det er dig, der skal stå for den næste store fest – med familien eller kollegaerne – så er der en lang række punkter, som du skal huske at have med i dine overvejelser.

Hvor skal vi feste i nat?

Først og fremmest skal du have styr på din lokation til det store arrangement. Hvis det er en firmafest, så har din arbejdsplads måske et stort lokale, som ville egne sig fint til formålet. Ellers kan du blive nødt til at kigge dig om efter et rummeligt, rart sted at samle flokken.

Det er ofte en god idé at finde en restaurant eller anden venue, som ligger centralt i byen. På denne måde undgår du, at folk melder afbud til festen på grund af transportmæssige problemer. Inde i byen er det let at komme til og fra arrangementet og skaffe en taxa, hvis man har fået for meget under frakken til selv at finde hjem.

Hvad skal du huske?

Der er mange punkter på huskelisten. Især hvis det drejer sig om en større fest. Holder du selskabet derhjemme, kan det være nødvendigt at leje stole og borde til begivenheden. Er vejret godt, er det oplagt at leje et stort telt til haven, så du er sikker på, at der er plads til alle.

Et andet vigtigt punkt på dagsordenen er musikken. Derhjemme har du måske et godt anlæg til formålet, men drejer det sig om musik til firmafesten, så er det en god idé at hyre en professionel ind til opgaven.

Du skal også tage stilling til, hvor maden skal komme fra. Måske har du selv mulighed for at stå for det gastronomiske indslag. Langt det letteste er dog at skaffe mad udefra. På den måde skal du ikke bekymre dig om det praktiske, når musikken spiller.