Vand i haven giver fred og ro

Der er mange fordele forbundet med vand i haven. Lyden af vand i haven kan give ro i sjælen og virke afstressende, når du opholder dig i haven. Mange bruger f.eks. meditationsapps med forskellige lyde heriblandt lyden af rislende vand til at finde ro og hjælpe med at sove om aftenen. Med vand i haven kan du få dit helt eget meditationssted, hvor du kan finde ro og få en pause fra hverdagens stress og jag. Tilmed er vand smukt, da himlen spejler sig i vandet. Når du får vand i haven, kan du forvente et rigere dyre- og planteliv i form af åkander, sivplanter, fugle, frøer, skrudtudser, guldsmede og andre insekter. At tilføje et vandelement til din have kan altså skabe en fredfyldt, roligt og eventyrlig stemning i haven.

Havedam, springvand eller noget tredje?

Det er nemt at lave sin egen havedam. Først er det vigtigt at finde den rigtige placering til havedammen. Det er vigtigt, at havedammen er placeret et sted, hvor der er masser af sollys, og samtidig bør den ligge lavt. Dernæst skal du beslutte dig for, om du vil have fisk i din havedam. Hvis dette er tilfældet, skal havedammen være mindst 90 centimeter dyb. Kanterne på havedammen bør have en hældning på 20 grader for at holde på jorden. Efter du har gravet ud til havedammen, er det en fordel af lægge et lag sand eller en tyk fiberdug, så bassinfolien til havedammen skånes mod skarpe sted i jorden. Når bassinfolien er spredt ud, fyldes vand i. Vandet skal fyldes op, så der er få centimeter til kanten. Til sidst tilsættes pumpe, planter og fisk.

En anden mulighed for vand i haven er et springvand. Et springvand er lettere at installere og kræver ikke det store forarbejde sammenlignet med en havedam. Springvand fås i alle størrelser, materialer og former. Derfor er der rig mulighed for at finde et springvand, som passer til din have og dine behov. Et springvand i haven er flot og dekorativt, og lyden af rislende vand giver en rolig og fredfyldt stemning. Har du brug for hjælp eller ideer til, hvordan du kan anlægge vand i haven, kan du altid kontakte en anlægsgartner.