Vælg den rigtige belysning til din bolig

Mangler du den helt rigtige lampe til dit hjem? Så ved du også, at der er et hav at vælge i mellem. Der er nemlig mange faktorer, der spiller ind. Hvilken stil skal den være i? Hvordan skal belysningen være? Skal det være loftslamper eller standerlamper? Det kan være svært at finde rundt i. Et godt råd er at vælge ud fra dit behov for belysning frem for ud fra lampens look. Og selvom den bedste form for lys er naturligt lys, så skaber de lange vintermåneder et stort behov for at supplere med lamper til den indendørs belysning. Derfor får du her nogle tips til, hvordan du er sikker på at vælge den perfekte lampe til dit hjem.


Lamper til køkkenet

Skal du eksempelvis finde nye lamper til dit køkken, er det en god ide at overveje, hvilken slags belysning, du har behov for. Dette afhænger af lampens placering i rummet, da den kan bidrage til forskellige funktioner. Over spisebordet kan det være godt med en større loftlampe, der lyser bordet op. Ofte spiser du alle dagens måltider her, og måske laver du også andre ting ved spisebordet, som for eksempel arbejde. Derfor er det rart at have en belysning, der på alle tidspunkter af døgnet lyser godt op, så du kan se, hvad du laver.


Lys stuen op

Stuen er en helt anden snak end køkkenet. Her opholder du dig ofte, når du har brug for at slappe af. Derfor kan det være oplagt med en mere dæmpet belysning. Dog er det samtidig rart med lamper, der kan lyse hele rummet op, så det ikke bliver alt for mørkt. Gældende for alle rum er, at det kan være en god ide at blande flere forskellige typer af lamper, så du er sikker på at opnå den type belysning, der afspejler rummets formål.