Der findes mange gode tips til at få den mest optimale vinoplevelse – uanset om det er med en ældre og moden vin, eller en vin du akkurat har købt med hjem. Det er altid en fordel lige at undersøge, hvilken temperatur den enkelte vin skal have, når den skal serveres. Særligt når det kommer til serveringen er der gode tips til den bedste oplevelse. Hvis du lige har fået en ung vin med hjem fra vinhandleren, så er det en god ide at ilte den lige før serveringen ved at hælde den i en stor stråle over i en kande eller karaffel. Det er også en god idé at fortsætte iltningen af vinen, når den er kommet på glasset, ved lige at svinge den godt rundt.
Spørg i din lokale vinhandler
Normalt vil din vinhandler være klar til at rådgive dig, hvis du eksempelvis skal lave stor middag, og du er i tvivl om, hvilken vin der ville arte sig bedst til måltidet. Du kan ofte også kontakte dem med informationer om dit arrangement og maden, hvortil de vil udvælge den perfekte vin og levere den til dig. Så kan du fokusere på alle de andre elementer ved din begivenhed.