Har du hørt om et gymnasial suppleringskursus?

Hvis du har afsluttet din gymnasiale uddannelse, men alligevel mangler nogle enkelte fag for at kunne komme ind på dit drømmestudie, så er gymnasial supplering (GSK) lige noget for dig.

Gentofte HF tilbyder i bredt omfang mulighed for supplering af din gymnasiale uddannelse. Du skal endda ikke engang bekymre dig om undervisningsmateriale, da dette udlånes på skolen, og du skal derfor kun sørge for ordbøger og lommeregner, hvis du mener, at GSK er noget for dig.

Kan du få SU under GSK?

Hvis du mindst har 16 timers undervisning om ugen og ikke har gennemført fagene på samme niveau tidligere, er det muligt at søge om SU, hvilket ikke vil påvirke det antal af SU-klip, du står med, når du skal påbegynde din videregående uddannelse.

Du skal dog være opmærksom på, at du skal påbegynde kurset senest 2 år efter din færdiggørelse af den gymnasiale uddannelse, ellers vil der være en egenbetaling på 550 kr. pr. fag.

Hvordan tilmelder man sig GSK?

Hvis du mangler et fag eller to, kan GSK meget vil være lige det kursus, du har brug for i forbindelse med at sikre din optagelse på din drømmeuddannelse. For at ansøge skal du blot udfylde et ansøgningsskema på Gentofte HF’s hjemmeside. Ansøgningsfristen til sommerhold er 5. juli, 15. august til efterårshold og d. 1. december til forårshold. Mange af Gentofte HF’s elever bor i Gentofte, Lyngby og København, men skolen tager alligevel gerne imod elever uanset, hvor i landet du bor.