Traditionen omkring påskeæg stammer helt tilbage fra dengang, hvor vi fastede op til påske, og det derfor ikke var tilladt at spise æg. Når fasten sluttede, blev påsken fejret med at spise massevis af æg, der var flot dekoreret. Denne tradition har vi holdt ved gennem mange år på trods af, at vi ikke længere faster frem til påske. I dag har mange børn stadig glæde af den del af traditionen, der omhandler at male æggene i flotte farver og mønstre, hvilke bliver gemt som dekoration.
Dette kan lade sig gøre, eftersom vi puster æggehviden og -blommen ud af ægget, inden det dekoreres.
Selvom vi ikke længere spiser de æg, vi har malet, er det stadig en del af vores påsketradition at spise en masse æg – dog i form af chokolade, marcipan og nougat.
Hvor stammer påskeharen fra?
Som det typisk er med traditioner og myter, kan det være svært at spore, hvor de i det hele taget kommer fra. Det samme gør sig gældende med myten omkring påskeharen, som man har sporet tilbage til år 1682, hvor den sås i Heidelberg i Tyskland. I dag ved man stadig ikke, hvorfor påskeharen lægger æg, men ægget er under alle omstændigheder et frugtbarhedssymbol, der symboliserer nyt liv.
Giv en påskegave
Hvis du er glad for at holde traditioner i hævd, er påskegaven et godt sted at starte – og hvem bliver i dag ikke glad for at blive værdsat med en gave?