Sådan vælger du det rigtige mødelokale/konferencested

Er der brug for et godt sted at holde møde eller en større konference, så er det vigtigt, du vælger det helt rigtige sted. Her kommer 4 gode råd til, hvad du skal overveje, inden du vælger mødelokaler i Aarhus eller andre steder.

1. Lokation
Først og fremmest bør du overveje, hvor mødet placeres i forhold til mødedeltagerne. Måske kommer gæsterne langvejs fra, enten i bil, tog, bus eller med fly, så tænk over, om mødelokalet bør befinde sig midt i landet eller i det mindste tæt på togforbindelser eller lufthavnen.

2. Lokalets størrelse
Det giver lidt sig selv, men der skal naturligvis være plads til alle deltagere i mødelokalet. Find derfor ud af i god tid, hvor mange der kommer.

3. Faciliteter omkring mødelokalet
Er der brug for ét stort mødelokale eller nogle mindre mødelokaler? Og skal der være mulighed for overnatning på stedet, hvis det er et arrangement, som varer flere dage? Tænk over, hvilke faciliteter der er i og udenfor mødelokalet, herunder IT-faciliteter, borde og stole, overnatningsmuligheder, frokostordning, omkringliggende natur og lignende.  

4. Parkeringsmuligheder
Har du mødedeltagere, der kommer langvejs fra, kan det være en god idé at undersøge, om der er gode parkeringsmuligheder tæt på mødelokalet.