Sådan er regler i forhold til kloakarbejde

Står du med et problem, der indebærer kloakarbejde? Så er der nogle ting, du skal vide, inden du påbegynder arbejdet. Der er nemlig ifølge lovgivningen nogle pligter, der skal opfyldes af henholdsvis kloakmesteren, husejeren og kommunen. For at give dig et overblik over dette, så du hurtigere kan komme dit problem til livs, får du her lidt relevant information på området inden for kloakarbejde.

Dette har husejeren pligt til:

Som udgangspunkt har husejeren, der skal have udført arbejdet, pligt til, at loven overholdes under arbejdet. Det betyder også, at man som forbruger skal sørge for at vælge en virksomhed, der har autoriseret kloakmestre ansat, således at kun de, der har lov til det, udfører kloakarbejdet i din bolig. Derudover skal du søge om tilladelse til projektet hos kommunen, inden du går i gang.

Kloakmesterens pligter

Som kloakmester følger der også visse ansvarsområder med, når man udfører kloakarbejde for kunder. I samarbejde med husejeren skal kloakmesteren få en tilladelse af kommunen til at udføre det pågældende arbejde. Desuden er det vigtigt, at man er autoriseret kloakmester og dertil selvfølgelig udfører arbejdet i overensstemmelse med de love og retningslinjer, der gælder på området. Installationen skal afprøves efter endt arbejde, så man er sikker på, at det fungerer, som det skal. Når arbejdet er færdigt, er det vigtigt, at forbrugeren får besked omkring, hvordan installationen fungerer, samt hvordan den bedst muligt vedligeholdes. Dette gøres skriftligt ved at udforme en drifts- og vedligeholdelsesvejledning.

Kommunen har også et ansvar

Den person, der ansøger om kloakarbejde i sin bolig, skal af kommunen informeres om, at kloakarbejde kun må udføres af en autoriseret kloakmester. Dette skal sikres af kommunen efter endt arbejde, således at man er sikker på, at arbejdet er udført i henhold til loven.