Oplev en ren terrasse med fliserens

Hvorfor bliver fliser grimme med tiden?

Da I købte huset, så haven flot og indbydende ud. Men det er ikke tilfældet længere. Når du går ud på terrassen, mødes du af et trist og nedslående syn – gamle grimme fliser. Det er ikke, fordi du ikke har passet godt på din terrasse. Det er helt uundgåeligt, at tiden sætter sit præg på fliserne over tid. De mest kendte grunde til medtagede fliser er alger, flisepest og ukrudt.

Det er frygteligt dyrt at skifte alle fliserne ud, men det behøver du heldigvis heller ikke. Løsningen er faktisk ganske enkel. Du skal blot gribe telefonen og få en fliserenser på sagen!

Hvordan foregår fliserens?

En fliserens er en forholdsvis enkel proces, som hurtigt er ordnet, når du sætter professionelle på sagen. Det første, en fagmand vil gøre, er at lægge dine fliser i blød. På den måde vil skidt, snavs, alger og andre gevækster løsne sig fra fliseoverfladen. Dernæst benytter fagfolkene noget særligt udstyr til at skrubbe fliserne af på en skånsom men effektiv måde. Herefter skal fliserne desinficeres, så de sidste bakterier bliver slået ned. Til allersidst, når fliserne igen er tørre, vil de få en behandling med imprægnering, så de bliver modstandsdygtige.

Hvad skal du selv ordne, inden fliserne renses?

Men inden flisemanden kommer forbi, skal du klargøre området. Det er vigtigt, at der er adgang til vand i din have, da vandtilførsel er helt afgørende for afrensningen. Fagfolkene skal cirka bruge otte liter vand i sekundet. Så tjek på forhånd, om din haveslange kan levere disse mængder.

Derudover skal du selvfølgelig rydde terrassen for krukker og møblement, så fliserne er frie og klar til afrensning. Du kan med fordel klippe græskanterne til rundt langs terrassen. Derved opnår du et rigtig flot og fuldendt resultat.