Møl i tøjet? Sådan slipper du af med dem!

Sådan ved du, at du har møl i tøjet

De møl, der findes i dit tøj kaldes klædemøl eller pelsmøl. Der er flere forskellige indikationer på, at du kan have møl i tøjet. Men her er de tydeligste tegn:

  1. Du har små huller på max et par millimeter i diameter i dit tøj.
  2. Du har løbne tråde i tæpper og møbler.
  3. Du finder larver, spind eller ekskrementer rundt omkring.
  4. Der flyver brune eller grå insekter rundt i din bolig.

Det tydeligste tegn er nr. 1. Sådan ved du med sikkerhed, at du i hvert fald har møl. Men de andre kan også være tegn. Men så skal du også kigge lidt grundigere efter, hvis du vil bruge de andre tegn som pejlemærke.

Der kommer møllene fra

Møl sidder ofte i tøjet – og især i tøj, der ikke bruges så tit. Så derfor kan det også godt være, at du ikke finder spor af møl i det tøj, du bruger mest. Men at du udelukkende finder huller i tøjet, der ligger længst inde i skabet. Det er ikke sikkert, at møllene stammer fra dig af, for møl kan faktisk sprede sig fra et sted til et andet sted ret hurtigt. I lejligheder kan de eksempelvis sprede sig mellem opgangene. Når de ikke sidder i tøjet lever møllene også i møbelbetræk, uldtæpper og under reoler og skabe.

Slip af med møl i tøjet

Det er en utroligt træls måde at ødelægge dit tøj på, hvis du har fået besøg af møl i tøjet. Derfor er det også vigtigt, at du finder en måde at komme af med dem på.  Du kan selv bekæmpe møl ved at rengøre og vaske alle garderobeskabe, kommoder og skuffer. Du skal også rengøre kufferter og tasker. Derudover skal du vaske alle tekstiler, tøj, gardiner og håndklæder.  Altså bekæmper du møl med grundig rengøring. Hvis det ikke hjælper, kan det blive relevant for dig at kontakte en skadedyrsbekæmper, som kan hjælpe dig med at få bugt med de små kryb.