Hvornår har man brug for parterapi?

Årsager til at gå i parterapi

Der kan være mange grunde til, at man overvejer at gå i parterapi. Det kan være, at der er problemer med miskommunikation. Andre går i parterapi for at genvinde tilliden til hinanden efter jalousi eller utroskab. Det kan også være, at man er uenige om børneopdragelse. Er der knas i parforholdet, kan parterapi være den rette løsning for jer.

Hvad er bedst – parterapi eller individuel terapi?

Det er muligt at gå i individuel terapi, men man kan også gå i terapi sammen. Så hvad er så den bedste løsning? Det afhænger af, hvor problemet i virkeligheden ligger. Spørg dig selv, om der er nogle grundlæggende ting ved dig selv, som trænger til at blive behandlet individuelt. Spørg dig selv: Er det dig eller din partner, som udgør problemet. Somme tider kan det at kigge indad være med til at afgøre, om man ubevidst udlever sine vanskeligheder og problemer gennem sin partner.

Det bedste, du kan gøre, er at tage stilling til, om du ønsker at inkludere din partner – for så er parterapi, den rette løsning. Men er du i tvivl, kan du eventuelt lægge ud med individuelle samtaler og udvide behandlingen senere med parterapi.

Psykologhjælp inkluderer også parterapi

En psykolog hjælper folk med at komme gennem svære tider, det inkluderer for nogle psykologer også parterapi. Er der brug for parterapi, bør I finde en psykolog, som har erfaring med denne terapiform.

Gennem parterapien opnår I en anden forståelse for hinanden og får redskaber til, hvordan I fremadrettet håndterer kriser gennem en konstruktiv kommunikation. Parterapi er en rigtig god løsning, når der er behov for at komme hinanden tættere i relationen, genvinde tillid, sætte grænser eller blive enige om børneopdragelse. Psykologen vil hjælpe jer med at genvinde lykken, kærligheden, intimiteten eller hvad I har brug for – så længe I er villige til at samarbejde og gøre en indsats.