Et lager er et af de rum, som kræver det mest hårdføre og slidstærke gulv. Gulvet i et lager skal kunne holde til en masse vægt, snavs og slid. Såfremt du står og overvejer at bygge et lager eller udskifte gulvet i dit lager, er det naturligvis en god investering at vælge det rigtige gulv.
Hvorfor er materialet vigtigt
Når du vælger dit lagergulv, er der flere faktorer, som spiller ind på det gulv du skal vælge. Valget af belægningstype bestemmes af under-gulvets beskaffenhed og graden af belastning det udsættes for. Lagergulve udsættes typisk for mange mennesker, samt transport med tunge trucks og palleløftere. Derfor er det vigtigt at have et slidstærkt gulv, som kan holde til både tung vægt og hjul. Desuden er lagerhaller fyldt med snavs og skidt, hvorfor det er optimalt at have et gulv uden fuger, da skidtet kan samles i selvsamme. I forbindelse med det høje niveau af snavs, udsættes mange lagergulve desuden for gulvvaskemaskiner og skrappe rengøringsmidler. Gulvvaskemaskinen skal helst være med sug og roterende børster. Ligeledes skal rengøringsmidlerne både rense og aflægge et plejende film på gulvet, for at sikre, at det ikke udtørres. I forlængelse heraf er det centralt at vælge et lagergulv til alle behov, samt det rigtige materiale til lagergulvet.
Epoxy – den ultimative løsning
Langt de fleste vælger et lagergulv behandlet med epoxy. Vælger du en løsning med epoxy, får du blandt andet et lagergulv, som er nem at lave opstribning på. Opstribning er naturligvis en god idé af sikkerhedsmæssige årsager. Epoxy er desuden et slidstærkt materiale, som kan holde til de mange mennesker, palleløftere og trucks, som lagergulve udsættes for. Derudover er det let at rengøre, da det er fugefrit. Epoxymalingen kan desuden fås i mat og glat alt efter ønske.