Er en billig bisættelse en værdig bisættelse?

Bisættelser bliver hurtigt til en meget dyr affære og det behøver det ikke nødvendigvis at være.

Dette indlæg kommer ind på den historiske betydning af en bisættelse og hvordan man kan holde en billig men værdig bisættelse.

Hvorfor blev bisættelser så dyre?

Det helt korte svar er god marketing. Kigger man lidt mere nuanceret på det, kan man ikke alene bebrejde marketing, da optimering af omsætning er omdrejningspunktet af det kapitalistiske samfund vi indgår i mange steder rundt omkring i verden.

Omsætningen er den øverste prioritet i det kapitalistiske samfund og derfor er det uundgåeligt at dette vil brede sig til alle områder og brancher. Med tiden har dette også bredt sig til brancher hvor man er mere følelsesmæssigt investeret, som for eksempel bryllup, valg af skole og selv begravelser og bisættelser.

Konsekvensen af at have produkter, hvor kunden er meget følelsesmæssigt investeret, er at deres betalingsvillighed bliver meget større for samme produkt og service, uden meningsfuld forandring.

Virksomheder der tilbyder denne service, kan derved kræve mange gange mere og det egentlige følelsesmæssige budskab der var udgangspunktet, forsvinder til fordel for maksimering af virksomhedens bundlinje.

Du vil jo gerne give din elskede den bedste afsked

Skal man købe en kiste, urne, blomsterkrans og lignende løber det hurtigt op og bliver meget dyrt. Det er ikke altid man er klar på at bruge så mange penge, da et dødsfald i sig selv medfører en masse forudsete og uforudsete omkostninger.

Her er det vigtigt at huske at den bedste bisættelse ikke nødvendigvis er den dyreste og at en billig bisættelse godt kan være lige så god.

Hvordan sikrer man sig en værdi og billig bisættelse?

Når man skal tage sin afsked med en elsket, handler det sjældent om forbrug, men tværtimod om kærlighed og medfølelse.

Her kan der være meget bedre for alle at købe en billig og bæredygtig kiste og urne, for så at kunne bruge de penge man ellers ville have brugt her, på at gøre noget godt for sig selv, sin familie eller sine venner og gøres dette i den afdødes minde, vil man her kunne give afdøde et nyt liv i fælles minder om en god oplevelse.

Er du i tvivl om hvad din nære foretrækker, så spørge imens de stadig kan tage stilling til det. Det behøver ikke at være et tabu og kan være en god måde at blive tættere med vedkommende.