“Døden er som et skib …”

Et digt siger mere, end man selv kan

“Døden er som et skib” er starten på et digt, der bruges til begravelse. Der er mange traditioner vedrørende begravelser med både salmer, der skal synges, hvordan mindehøjtideligheden bør afholdes og andet. Men det er ofte også muligt at gøre noget lidt anderledes, så som at læse et digt højt.    

Døden kan være svær at tale om…   

Men med et digt der anvender mere end bare ord og også bruger billedsprog, metaforer og rim til at beskrive døden, kan det for nogle være nemmere og mere håndgribeligt at få sat ord på sorgen og tankerne omkring døden.

Digte om døden er også en rigtig god og smuk måde at tage afsked på og få sat ord på følelser, som man måske ikke er i stand til selv at sætte ord på. Det er for mange også mere distanceret at læse et digt højt end at skulle formulere noget selv, da det kan være alt for hårdt i situationen selv at skulle få sagt sit farvel.

Døden er som et skib
der sejler bort med en af vore kære.
Vi står på stranden og ser det forsvinde
det bliver mindre og mindre
og forsvinder til sidst helt i horisonten,
der hvor himmel mødes med hav.
Vi ser på hinanden og siger:
“Nu er han væk”
Men ligeså sikkert er det,
at der på den anden side står nogen,
der siger: “Se, der kommer han.”