Hvorfor vælge videoovervågning?

Der findes mange fordele ved at have videoovervågning i boligen i forhold til at minimere risikoen for tyveri. For det første har overvågning en god præventiv effekt, da det at skilte med overvågning af boligen, kan få potentielle indbrudstyve til at gå udenom dit hus.

Derudover er fordelen også, at hvis et indbrud rent faktisk finder sted, at man har mulighed for at identificere indbrudstyvene.

Af det nedenstående kan du se en oversigt over nogle af de fordele, der er forbundet med overvågning:

  • Stor præventionseffekt, da overvågning holder mistænkelig færden væk
  • Større garanti for opklaring af forbrydelser
  • Sikre beviser mod tyveri, hærværk eller overfald
  • Overvågning og beskyttelse af værdier og personale

Må man godt benytte videoovervågning som privat?

Som nævnt i det ovenstående kan der være en række fordele forbundet med videoovervågning som privat, men er det i virkeligheden lovligt? I henhold til §1 i tv-overvågningsloven må man som udgangspunkt ikke overvåge områder, hvor der færdes mennesker. Det er dog en anden sag af optagelser på ens egen grund, hvilket er fuldt ud lovligt. Det eneste, du skal være opmærksom på, er, at kameraet ikke må filme fortovet foran huset, hvilket vil gøre overvågningen ulovlig, men så længe, at du begrænser optagelsen til din egen grund, er overvågningen altså lovlig.

Registrer dine overvågningskameraer i politiets kameraregister

Hvis du får overvågning derhjemme eller ved din virksomhed, har du mulighed for at tilmelde det politiets kameraregister, hvilket kan hjælpe politiet med at opklare kriminalitet, hvis dit kamera har opfanget noget brugbart. F.eks. var det politiets kameraregister, der havde en afgørende rolle i at identificere de gerningsmænd, der havde stået for bombesprængningerne ved Skattestyrelsen i 2019, hvilket er et eksempel på, at din overvågning kan spille en meget afgørende rolle i forbindelse med at opklare kriminalitet.