Forebyg uheldet med sikkerhedsskilte

Øg sikkerheden med tydelig skiltning

Vi kender dem fra landevejene, på byggepladsen eller i butikken – men hvorfor er det egentlig nødvendigt at have sikkerhedsskilte? Sikkerhedsskilte er essentielle for vores forståelse og færden inden for et bestemt område. De er med til at tilrettelægge vores adfærd, så vi både beskytter os selv og andre. Af denne årsag er det i mange erhverv lovpligtigt at opstille sikkerhedsskilte, så alle – uanset sprogkundskaber og etnicitet – kan forstå retningslinjerne i den pågældende industri. Der er gældende internationale regler for, hvordan sikkerhedsskiltene skal se ud for at sikre dette. Hvad der er væsentligt for alle sikkerhedsskilte er, at de gør folk opmærksomme på potentielle farer og derved forebygger uheld.

Typer af sikkerhedsskilte

Der findes utrolig mange sikkerhedsskilte. Bevæger man sig ikke så hyppigt på en byggeplads eller andre steder i industrien, er det altså ikke usædvanligt, at flere af skiltene kan virke fremmed. For at gøre dig lidt klogere på de forskellige typer af sikkerhedsskilte har vi lavet en mindre oversigt nedenfor:

  • Advarselsskilte har til formål at advare om potentielle farer. De er kendetegnet ved at være gule med sorte symboler i en trekantet form. Denne type sikkerhedsskilte oplyser om sundhedsfare eller personskade. Du kender måske det gule skilt med et lyn på? Dette skilt advarer om elektrisk spænding.
  • Påbudsskilte indikerer, hvilke retningslinjer man skal følge i et bestemt område. De er som regel runde med en blå baggrund og hvide symboler. Et påbudsskilt kan f.eks. informere om, at man skal have beskyttelsesdragt eller skridsikkert fodtøj på.
  • Forbudsskilte er kendetegnet ved at have et sort symbol med en klar rød streg over. Denne type sikkerhedsskilt dikterer, hvad der ikke er tilladt inden for et bestemt område. Et forbudsskilt kunne vise, at man ikke må ryge – eller at der er adgang forbudt for mennesker.

Skal du opstille ét af disse sikkerhedsskilte, er det vigtigt, at de placeres i en højde, der rammer direkte ind i modtagerens synsfelt. De skal hænges et ret tydeligt sted, så alle har mulighed for at se dem og som følge heraf rette sig efter retningslinjerne.

Prento: Skræddersyede løsninger nær dig

Eftersøger du et holdbart sikkerhedsskilt, der er udformet ud fra de pågældende regler inden for området? Så anbefaler vi, at du tager kontakt til en erfaren forhandler. Firmaet Prento er eksperter i serigrafi og har arbejdet i branchen i mere end 60 år. Foruden de godkendte internationale sikkerhedsskilte tilbyder de også skræddersyede sikkerhedsskilte efter dine specifikke ønsker. Kontakt dem allerede i dag og udforsk de mange muligheder!